Hvad er karate

HVAD ER KARATE

Karate

Karate består af de tre discipliner, som tilsammen giver dig en alsidig, varieret og til tider udfordrende træning, der forbedrer din fysik og styrker din koncentration.

Kihon

Grundtræning og

basis teknikker


I Kihon træner man de basale tekniker, som bliver grundlaget for al anden træning


Du starter med at lære de grundlæggende parader, stød, slag,  spark, bevægelse, stillinger og ikke mindst anvendelse af korrekt hofterotation.


Grundteknikkerne trænes jævnligt med maksimum koncentration og korrekt udførelse af teknikken hver gang. Derved opnås at de kan

udføres kraftfuldt, præcist og hurtigt.


Næste skridt er Ido Kihon (teknik under bevægelse) hvor grundteknikker udføres under bevægelse.

Her er timing, balance og koordination vigtige fokus punkter.


Alle træner Kihon og Ido Kihon hele livet og det er væsentlige dele af træningen, når man starter til karate.

Kata

Sammensat serie

af teknikker


Kata er den ældste form for karatetræning og består af

serier af kihon, hvor man træner kamp mod flere usynlige modstandere.


Du træner simple og avancerede teknikker, der sættes sammen i historiske kombinationer, kaldet Kata. Kata stiller store krav til teknik, koordination, balance, timing og koncentration.


Træning af Kata er en meget vigtig del af Karate, da Kata er med til at anvende Kihon og forberede til Kumite.


Der er 26 standard Shotokan Kata samt en række special kata, som skal læres og mestres - vi tager en ad gangen.

Kumite

Kamp mod en eller

flere modstandere


Kumite betyder sparring/kamp, og er evnen til at anvende alt hvad man har trænet i Kihon og Kata i en kampsituation.


Kumite træning starter med helt simple og aftalte sparringer med en makker og med fokus på at opøve ens færdigheder i at angribe en modstander og forsvare sig mod en modstander.


Kumite træningen bliver over tid mere og mere fri så du får god mulighed for hele tiden at udvikle dig og afprøve din karate.


Når du kæmper i Dojoen er målet ikke at vinde, men af få afprøvet dine teknikker, så du bliver lidt bedre efter hver træning.

Dojo-Kun

De centrale begreber i dojo-kun er respekt og høflighed.

Shotokans historie


Grundlæggeren af Shotokan karate, Gichin Funakoshi sensei, blev født i Shuri på Okinawa og som dreng blev han trænet af to berømte mestre af sin tid. Fra Yasutsune Azato han lærte Shuri-te. Fra Yasutsune Itosu, lærte han Naha-te. Begge var elever af den navnkundige Matsumura sensei, der var en af grundlæggerne af Okinawa-te (karate).
Det ville være sammensmeltningen af disse to stilarter, der en dag ville blive Shotokan karate.
Funakoshi sensei dannede sin egen skole, som blev kendt under navnet Shotokan, hvilket betyder Shotos hus. Funakoshi sensei skrev dybsindige digte under pseudonymet Shoto, men er som forfatter bedst kendt for sine værker om filosofien, holdningerne og teknikkerne (Karate-do), som danner grundlaget for Shotokan karate.

Den tomme hånds kunst

Det Japanske ord karate er egentlig sammensat af 2 ord, nemlig "KARA" der betyder (tom) og "TE" der betyder (hånd). Kampkunsten foregår således uden andre våben end kroppens egen. Karate har i hele sin udviklings historie været under påvirkning af Zenbuddhismen, hvilket betyder, at det åndelige aspekt spiller en stor rolle. Det vigtigste mål er at opnå en personlig styrke, både fysisk og mentalt, og i den perfekte karakterteknik udnyttes samtidig menneskelige ressourcer i kontrolleret sammenspil.

Shotokan

"Shoto" var Funakoshi Sensei ‘s kunstnernavn. Han skrev poesi og digte under pseudonymet "Shoto", som betyder "fyrretrækronens susen". Ordet "Shoto" består af to ord, "Sho" som betyder fyrretræ, og "to" som betyder susen. Shotokan er navnet på den første dojo der blev bygget i 1939 i Tokyo. Ordet "kan" betyder "hus". Shotokan betyder således Shoto's Hus.

Japanske ord


En streg over en vokal - typisk Ō og Ū - gør det til en dobbelt vokal. I ord, der begynder med K, T og H sker der en fonetisk ændring, hvis der sættes et andet ord foran: K bliver til G, T bliver til D, og H bliver til B. Dvs. Keri som betyder spark bliver til Geri feks. Mae-Geri, Tachi som betyder stilling bliver til Dachi feks. Kiba-Dachi og Harai som betyder feje bliver til Barai feks. Gedan-Barai.


Ord og vendinger


De mest anvendte japanske ord opstillet alfabetisk inkl. dansk oversættelse..

Ord efter funktion


Japanske ord optillet efter anvendt funktion

Talsystem


Hvad hedder tallene på japansk

Officiel Facebook side

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes