Hitotsu! Jinkaku kansei ni tsutomuro koto (Søg den perfekte karakter)

Heri skal søges den perfekte karakter for en selv, uheldige træk skal ved træningen af krop og sind fuldkommengøre ens karakter, når samtidig man følger de etiske regler i dagligdagen, og gør dette til en vej i gennem livet, opnår man den optimale bevidsthedsgørelse og dermed en bedre karakter.

Hitotsu! Makoto no michi o mamuro koto (Vær trofast)

Først og fremmest overfor en selv. I karate-do er det vores vigtigste regel som alle skal efterleve. Man er trofast overfor sin karate-do, sin familie og venner – kort sagt: vær trofast overfor dig selv. Svigt ikke.

Hitotsu! Doriyoko no seishin o yashinau koto (Vær stræbsom)

Vær altid kritisk med det du laver, vær ufravigelig oprigtig overfor dig selv, om det nu er den maksimale ydelse man har afgivet, dette gælder i alle livets forhold.

Hitotsu! Reigi o omonsuru koto (Respekter andre)

Vær ikke hovmodig, negliger ingen, vis hensyn, vær omsorgsfuld.

Hitotsu! Kekki no yu o imashimuru koto (Vær ikke voldelig i din optræden)

Man tilstræber en værdig optræden under alle forhold og samtidig en ansvarlighed overfor det som du repræsenterer, karate-do, familie og venner og andre.

Hvad er Dojo-Kun

Dojo-kun’ er de regler vi anvender til at omgås hinanden med - karates takt og tone. 

Reglerne er gældende over hele verden, hvor der trænes Shotokan Karate og gælder for alle uanset alder, køn og grad.

De centrale budskaber i dojo-kun er respekt, høflighed og ordentlighed.

I det gamle Japan blev det betragtet som en gave, når en dannet og lærd person indenfor et givent håndværk var villig til at lære fra sig. I karate er denne respekt for lærer-rollen stadig bevaret. At bukke for sin sensei er derfor ikke udtryk for lederdyrkelse, men er udtryk for respekt og taknemmelighed for sin lærers kunnen og villighed til at lære fra sig. 

Gensidighed i dojo-kun er centralt. Det er vigtigt at respekt og høflighed blandt karate-kaer (udøvere af karate) er gensidig. Selvom der er gradsinddelingen indenfor karate, så er grundholdningen, at alle er lige og der er gensidig respekt. Gradsinddelingen er grundlæggende et hierarki, som udtrykker lærer-elev forhold, så alle altid ved hvor de kan søge råd og vejledning om karate.

Når du følger reglerne for dojo-kun, vil du altid gøre et godt indtryk, lige meget hvilken dojo du træner i. Når vi besøger andre klubber eller deltager i stævner, så repræsenterer vi ikke kun os selv - vi repræsenterer hele Skanderborg Karate Dojo. Det er derfor ikke kun et spørgsmål om du synes du kan være dig selv bekendt - alle andre også skal kunne være dig bekendt.

I praksis udmønter vi dojo-kun i Skanderborg Karate til disse adfærdsnormer. 

Tiltale
Indenfor karate har vi nogen specielle tiltaleformer, som stammer fra japansk. 
Chefinstruktører tiltales ’Sensei’, som betyder ’lærer’. 
Hjælpeinstruktører, assistenter og sortbælter tiltales ’Sempai’, som betyder mere erfaren karate-ka.
Lavere- og lige-graduerede tiltales ’San’, som betyder ’ærede’. Dette er en almindelig og høflig tiltale form i Japan ligesom vi i Danmark bruger tiltaleformen ”De”, når vi er meget høflige.

Ofte sætter man personens navn først og derefter tiltaleformen - eksempelvis:  Tina San, Tina Sempai, Tina Sensei. 

Formel hilsen
Du samler fødderne i Musubi-dachi med hænderne ned langs siden og håndfladerne ind mod kroppen. Derefter udfører du et buk i hoften på 45°. Hold blikket fremad, så du bevarer evt. øjenkontakt. En spændende forklaring er, at blandt samuraierne i det gamle Japan fandtes der æreløse slyngler, der ville benytte chancen til at angribe.

Samtidig med bukket siger du ’oss’, der både fungerer som korrekt hilsen og en tilkendegivelse af: ”Ja, jeg har forstået”. 

Denne hilsen udføres: 

• Når man møder sin sensei første gang den dag
• Når man ankommer og hilser på sine træningskammerater (og når man tager afsked.)
• Når man træder ind i eller forlader en dojo
• Som respons når andre hilser på en.

At modtage og give
Når du modtager noget fra andre, så modtager du det med begge hænder. (Dette er et udtryk for høflighed, idet man ved at bruge begge hænder viser at man vender sin fulde opmærksomhed mod den anden part. Historien går, at det oprindeligt var for at sikre, at vedkommende ikke gik til angreb med den anden hånd

Bukke-ritual (meditation)
Dette ritual udføres i starten af træningslektionen og ved afslutningen. Formålet er at hilse og tage afsked med hinanden på korrekt måde. Samtidig er den korte meditation en mulighed for, at lægge hverdagens stress og bekymringer bag dig, så du kan koncentrere dig 100 % om karate. 

Under ritualet har vi i Danmark ofte front mod det japanske flag, hvis der er et. Det er dog ikke det japanske flag eller Japan der bukkes for, men derimod en tilkendegivelse af respekt for karatens rødder og traditioner, som kommer fra Japan. Flaget er blot blevet et symbol for karaten. 

Efter træning bukkes en gang for sensei, for at sige tak for træningen. Derefter vender alle sig mod højest graduerede elev og bukker. Det er dog ikke specifikt denne person der bukkes for. Dette sidste buk er hvor alle bukker for hinanden, og takker hinanden for træningen - så er ingen glemt og alle er udviser respekt og høflighed for hinanden.

Ritualet udføres på følgende måde: 

Sensei/sempai siger ”Yoi!” (”Parat!”):

• Alle finder deres plads på en linje inddelt efter grad (højere graduerede står til højre
• midterste person står foran flaget
• Alle står i mosubi-dachi med front mod sensei og flaget. 
• hold afstand ca. en albue;

Sensei/sempai siger ”Seiza!” (”Sæt dig!”):

• Alle bøjer i benene og med hænderne på knæene/lårene sættes først venstre knæ i gulvet og dernæst højre.
• Kryds fødderne bagved. Hold ryggen rank og lad dine hænder hvile afslappet på lårene. Reglen er, at alle sætter sig samtidigt, men ikke før sensei og den højere graduerede person til højre for en selv.

Sensei/sempai siger ” Moksu!” (”Luk øjnene!”):

• Alle lukker øjnene og fokuserer på den kommende karatelektion
• Når timen er slut fokuserer man på det man lige har lært. 

Sensei/sempai siger ”Karimoko!” (”Åbn øjnene!” ’tilbage til verden’)

Sensei/sempai siger ”Shomen ni rei!” (”Buk fremad!”)

Sensei/sempai vender sig om

Sensei/sempai siger ”Sensei/sempai ni rei!” (”Buk for Sensei/sempai”)

Sensei/sempai siger ”Otagani-Rei!” (”Buk for hinanden!”)  

Ritualet afsluttes ved at der bliver sagt ”Kiritch!” (”Rejs dig!”). Alle rejser sig til mosubi-dachi. Der bliver sagt ”Rei!” (”Buk!”) og alle bukker stående en sidste gang.

Lektionen kan nu begynde eller er slut. 

Hvis lektionen er slut giver sensei/sempai tegn til at man kan gå - hvis ikke der gives tegn, så bliver man stående indtil sensei har forladt dojo'en.